KROP & ENERGI               Lone Balling Engelsen - Din krop spejler dit indre univers
Velkommen!
 
 
 
 
Min filosofi er enkel: Krop og psyke hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt. Dette er er en almen holistisk tankegang, som vinder mere og mere indpas i vores vestlige del af verden. Kroppen betragtes ikke længere kun som et hylster, der skal symptombehandles - nej flere og flere får øjnene op for, at vores  psykiske tilstand og udefrakommende faktorer kan indvirke på vores almene tilstand, og at vi har muligheden for at foretage et valg og hjælpe os selv....

Kropsbevidsthed er noget vi alle har mere eller mindre. Bevidsthed om kroppens signaler, er en kilde til øget bevidsthed om dig selv. Lidt ligesom med intuitionen; den kan fortælle os, hvad der føles rigtigt eller forkert i en given situation.... Kroppen "husker" alt og psykiske og fysiske spændinger kan lagre sig og skabe mere vedvarende blokeringer i kroppen. Så gennem kropsterapi, hvor fysikken og psyken spiller sammen, kan der skabes en bevidsthed og forløsning. Kropsbevidsthed kan trænes. og den  er et godt redskab til forebyggelse af stress og overbelastning, samt en kilde til øget livsglæde.
 
Har du fysiske smerter og/eller skavanker i bevægeapparatet, stress eller føler dig nedtrykt, så kan jeg måske hjælpe dig på vej.
 
Hjernen er verdens bedste apotek! Vi skal blot have lidt hjælp til at komme på rette spor igen, så kroppen
kan starte sin helbredende proces og genskabe balancen....
 
Det kan derfor være, at en af følgende behandlingsformer er dén hjælp, du behøver for at komme på rette spor igen....?
 
Kropsbehandling - en metode, der er udviklet af Body-SDS - hvor afspændende og pulserende massage, akutryk/akupressur, åndedrætsterapi  og samtale i forening skaber afspænding og frigørelse i musker, sener og led. 
 
Træning - en yogalignende form for gymnastik, der justerer og styrker kroppens fundament og harmoniserer kropsholdningen. Ideel som fundament for al anden sportslig udfoldelse.
 
Begge tilbud giver et særdeles behageligt resultat: øget velvære og overskud og en krop i bedre balance!